fokus på motion og sundhed hjælper kvinderne til bedre helbred og er en genvej til socialt samvær og personlig udvikling.

 
 

Kvindehuset har fokus på såvel fysisk som mental sundhed.

Motion giver energi og selvtillid, modvirker sygdom og øger livskvaliteten. Mange af Kvindehusets kvinder bærer fysisk og psykisk på traumer og får gennem forsigtig træning med individuel vejledning kontakt til egen krop og smerter.   

Læs mere om vores tilbud herunder.

Fysisk aktivitet skaber samtidig en mulighed for at knytte bånd til nye mennesker og udgør en tryg måde at  overvinde den enkeltes begrænsninger og hæmninger på.
I Kvindehuset vægter vi den mentale sundhed højt og mener, at dette er mindst lige så vigtigt som den fysiske del. Derfor arbejder vi for at styrke kvinderne både fysisk og mentalt.


 
Første gang på løbebånd for Anonciata - med hjælp fra Jessika.

Første gang på løbebånd for Anonciata - med hjælp fra Jessika.

Motion: mandag kl. 13.00-14.30, onsdag kl. 10.30-12.00 og 13.00-14.30, torsdag kl. 10.30-12.00 og 13.00-14.30.
Her er der fokus på gymnastik, bevægelse og kropsbevidshed, og der tages udgangspunkt i individuelle behov hos kvinderne. Her er plads til alle - uanset om formålet er vægttab, skadesforbyggelse eller andet.
Tilbuddet gennemføres i samarbejde med FO-Aarhus og med støtte fra folkeoplysningsloven.

Barselscafe: onsdag kl. 10.00-13.00
Her kan gravide og nybagte mødre komme og blive klogere på, hvad der er godt for både mor og baby gennem kyndig vejledning fra sundhedspersonale.

Tilbud om gruppesamtaler med en psykolog:
Med støtte fra TrygFonden arbejder vi i Kvindehuset på at udvikle psykologstyrede samtalegrupper for husets kvinder.

Samarbejde med Gigtforeningen:
I samarbejde med Gigtforeningen afholdes der én gang om måneden et arrangement for kvinderne. Her fortæller Gigtforeningen om forskellige emner. Kvinder, der er berørte af gigt, har mulighed for at blive klogere og få en god snak.

Praktiksted for Ernæring og Sundhed:
Kvindehuset er blevet godkendt som praktiksted for Ernæring og Sundhed på VIA University College, hvilket skaber mulighed for, at fremtidige studerende kan få erfaring med netop Kvindehusets målgruppe. De studerende indgår i vores sundhedsindsats og tilbyder undervisning, individuel kostvejledning mm.


20180528_181535.jpg

Det er ikke kun hjemme i Kvindehuset, vi har fokus på motion og bevægelse. Hvert år deltager en stor flok af Kvindehusets kvinder såvel som frivillige i den årlige Ladywalk, hvor mange kilometer bliver tilbagelagt med højt humør og god stemning. Billedet ovenover er fra det seneste Ladywalk tilbage i maj 2018.